Fællesarealer

Der er fælleskøkken, spisestue og dagligstue på Jellinggård, hvor livet leves sammenligneligt med et almindeligt familieliv således, at alle deltager på netop deres præmisser.

I kælderen er der et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.

I en af staldlængerne er der indrettet et multirum kaldet Fletteriet, hvor der er mulighed for at udfolde sig kreativt. Man kan også spille bordfodbold og bordtennis eller bare hygge foran pejsen i kuglestolen. Fletteriet bruges også til møder.

Udenfor er der mulighed for at snakke med hestene, hoppe på trampolin, tage en cykeltur på én af husets cykler eller noget helt andet.

Stuen

En del af den hyggelige stue på Jellinggård.