Boenhed 1

Boenhed 1 henvender sig til voksne over 18 år med psykiatriske diagnoser som skizofreni, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker og andre relevante problemstillinger.

Der arbejdes med fokus på § 141 handleplan, som udfærdiges af kommunen. Ligeledes arbejdes med indsatsplaner ud fra de overordnede mål, den enkelte har af udviklingsfelter. Ligeledes dokumenteres en gang om året en opfølgende status til kommunerne, som gennemgås af den enkeltes sagsbehandler ved et statusmøde.

Vi arbejder ud fra individuel tilgang med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
Boenhed 1 er stedet, hvor den enkeltes liv og hverdag er i fokus. Det er et sted, hvor du kan leve og bo - hvor vi forventer, at du forholder dig til dig selv og andre.
En del, af det at bo her, indebærer, at vi løbende drøfter og forhandler med dig om, hvad du vil bruge os andre og stedet til.

Vi henvender os til dig, som ønsker at bo i fællesskab med andre og som i højere grad ønsker at forvalte eget liv og skabe en forandring. Til dig, som ønsker at bo i centrum og samtidig i naturskønne omgivelser med dyreliv i haven. Et bo- og behandlingssted med højt til loftet, plads til forskellighed, med inddragelse i egen hverdag, og hvor behandling vægtes højt.

Vi forventer, at du deltager i det ugentlige beboermøde.

Der er i huset sammensat et beboerråd med henblik på at sikre den enkeltes medindflydelse på hverdagslivet i huset.

Kontakt Bo1:
7642 5125
7642 5131
2933 9474
Afdelingsleder
Lena Bugge
7642 5116